Arbejder du hjemmefra? Her er hvad du må eje

De fleste arbejdspladser har rimelig godt styr på, hvordan deres medarbejdere får den bedst mulige oplevelse af at sidde ved et skrivebord hele dagen. Det kræver selvfølgelig god komfort, et sted hvor man kan fokusere på sit arbejde uden at blive forstyrret og en computer, der kan klare mosten. Når man arbejder hjemmefra gælder der selvfølgelig det samme, men det er ikke alle, der tænker over det.

Hav et godt indeklima

Det er afgørende for dit koncentrationsniveau, at det rum, du befinder dig, i når du arbejder, er behageligt at være i. Er der for koldt, er det svært at finde sig til rette, og er det for varmt, kan man miste koncentrationen fuldstændig og blive helt utilpas. Arbejd derfor i et rum hvor der er god ventilation, eller hvor du har mulighed for at åbne vinduet, hvis du trænger til noget frisk luft. 

Ordentlig belysning har stor betydning

For at man kan have et behageligt kontor, er det vigtigt, at der er god belysning, så man kan holde sig vågen. Naturligt lys er vigtigt, så placer din hjemmearbejdsplads et sted i hjemmet, hvor der er store vinduer, og det naturlige lys har god mulighed for at strømme ind i rummet. Placer med fordel skrivebordet helt tæt på et vindue. Til dage hvor solen ikke skinner, eller hvis du arbejder om morgenen eller om aftenen, kan der suppleres med en god skrivebordslampe, der kan lyse arbejdsrummet op og som let kan indstilles og rykkes rundt på.

Det gode skrivebord

For at undgå en ubehagelig siddestilling, hold i nakken og ondt i ryggen, er det vigtigt, at skrivebordet er helt rigtigt. Et hæve-sænke bord er at foretrække, da man så man kan skifte position og har mulighed for at stå op og arbejde, hvis man har behov for det indimellem. Bordet skal også være stort nok til, at der er plads til computeren, og at du samtidig har mulighed for at have noter og papirer liggende ved siden af dig. 

En behagelig kontorstol

Det er vigtigt, at den stol, du sidder i, når du arbejder, er behagelig, og at du ikke får ondt i ryggen af at sidde i den. Find en med hjul så du let kan bevæge dig rundt, specielt hvis skrivebordet er stort, og sørg også for at den kan hæves og sænkes, så du kan finde en god stilling at sidde i. Det er også en rigtig god idé med en stol, der har armlæn, så du kan hvile dine albuer på noget, og på den måde undgå at få ondt i skuldrene og nakken når du sidder ned og arbejder i længere tid.

Hav elektronikudstyret i orden

Når man arbejder hjemmefra bruger man ofte en computer, og man skal derfor være sikker på, at den kan understøtte alle de programmer, man skal bruge, og at den er hurtigt nok til at man kan arbejde på den. Skal du have en computer til din hjemmearbejdsplads, så køb den med fordel på Black Friday så du kan spare en masse penge, som du i stedet kan bruge på noget andet godt til din hjemmearbejdsplads.

Inspirerende omgivelser

Mange arbejdspladser gør en del ud af udseendet i deres lokale, og de helt store firmaer investerer endda engang i mellem i flot kunst for at udsmykke arbejdspladsen. Det er helt sikkert ligeså meget for at have nogle pæne lokaler, som det er for at give medarbejderne nogle omgivelser, der er inspirerende. Når man sidder ned og skal arbejde i otte timer om dagen, fem dage om ugen, er det ikke altid let at bevare motivationen, og det er her kunst kommer ind i billedet. For at motivere dig selv til at arbejde, er det en god idé, at du befinder dig i nogle omgivelser, du føler dig godt tilpas i, og som er inspirerende. Har du et helt rum i hjemmet til rådighed så hæng noget pynt på væggene, så der er noget at kigge på og noget mere liv i rummet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *