Find den rette type udendørsbelysning

Udendørsbelysning er med til at gøre huset mere hjemligt og indbydende samtidig med, at det er nødvendigt for sikkerhed og orientering. Det er uden tvivl vigtigt, især i efteråret og om vinteren, men hvad skal man vælge? Herunder finder du en hurtig guide til, hvad du skal tage stilling til, når du skal finde udendørsbelysning til dit hjem.

Man skal selvfølgelig tænke over lampens udseende, men det er ikke det eneste, man skal tage stilling til, når man skal vælge udendørsbelysning, for sådan noget som hvilken retning lyset peger, og hvor meget den lyser, er også vigtige faktorer.

Der findes for eksempel lamper med bredt lys, der bruges til at oplyse større områder som en terrasse, gård eller et større område af haven, og så findes der lamper, der har et mere koncentreret lys, som kan bruges til at oplyse postkassen, husnummeret eller navneskiltet.

Det er vigtigt, at der er en eller anden form for lys foran hoveddøren. Det gør at gæster føler sig velkomne, og at huset ikke ser helt forladt ud, når det er mørkt. Placer lyset så det er let at se ringeklokken og husnummeret, og hvis der er trin op til hoveddøren, så sørg også for at de er lyst op. En god idé er at lave en ”sti” af lys, der leder fra indkørslen og op til hoveddøren, for det får nemlig også huset til at virke mere imødekommende. Her kan man benytte lamper med sensorer.

Det er en god idé at investere i en lampe med sensortil udendørsbrug. Især i carporten eller ude foran garagen eller skuret er det en god idé. En lampe med sensor gør det lettere at finde bilnøglen, når det er mørkt, og når lamperne har sensorer, er det også rarere at komme hjem til huset, når det er mørkt. Desuden kan sensorer forhindre, at ubudne gæster kommer for tæt på dit hus, fordi det vil vække dig om natten, hvis lamperne tænder, og så vil en lampe med sensor også spare dig for en masse strøm, fordi den ikke vil være tændt mere end højst nødvendigt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *