Hvordan laver jeg den perfekte jobansøgning?

Når du er på jagt efter et nyt job, er der mange ting, som bør tages højde for. Du skal vise den bedste udgave af dig selv, for at få fingrene i drømmejobbet. Først og fremmest er det vigtigt at du bruger kræfter og tid på din ansøgning, da det er den, som skal give dig en billet til en samtale. Det nytter ikke noget at kopiere tidligere ansøgninger og blot ændre firmanavnet. Det er useriøst og viser ikke, at du vil kæmpe for en plads hos det specifikke firma du ønsker.

Ansøgningen

Ansøgningen er det første indtryk, du giver. Derfor skal den være god og gerne blæse læserne tilbage i sædet. Ansøgningen skal give firmaet lyst til at læse dit CV, og lære dig bedre at kende. Der findes ikke en opskrift, på den perfekte ansøgning. Alle individer er forskellige og det samme gælder arbejdspladser. Vi leder efter noget specifikt og det samme gør de. Det er dog vigtigt, at du skræddersyer ansøgningen efter det job du søger, så de kan mærke du har sat dig ind i stillingen. Du skal vise kendskab til firmaet og fortælle, hvad du kan bidrage med. Samtidig skal du åbne op og lade dem lære dig at kende. Du skal vise, hvem du er som person, og hvorfor de ikke kan undvære dig.

Hvad kan du bidrage med, som andre kvalificerede til jobbet ikke kan? Du skal tænke på at du har konkurrenter, men samtidig også gå ind til ansøgelsesprocessen med ydmyghed. De fleste firmaer vil gerne ansætte en selvsikker person, der både kan arbejde selvstændigt men også være en team player. Derfor nytter det heller ikke noget at skrive, at man er den bedste til alt. Nok skal man sælge sig selv men alt med måde. Hovedessensen af din ansøgning, skal være dig. De skal lære dig at kende, og forhåbentligt er det nok, til at de vil se dig til en samtale.

CV’et

Dit CV er mindst lige så vigtigt, som din ansøgning. Det skal vedhæftes sammen med din ansøgning, så dine måske kommende kollegaer kan se, hvad du har prøvet kræfter med. Det gælder både tidligere erhvervserfaring, uddannelser og værktøjer du begår dig i. Skal du eksempelvis sidde på kontor, er det en god idé at have styr på Microsoft Office-pakken. Den kommer du stensikkert til at bruge før eller siden, næsten uanset hvilken branche du ender i. Hvis ikke du har helt styr på eksempelvis ikke har styr på regneprogrammet Excel, findes der online excel kurser, som kan hjælpe dig på vej. Microsoft Office bør du have styr på – ellers bliver du hurtigt skilt fra stakken af ansøgere og ender i skraldespanden. På EnkelExcel.dk bliver du nemt, hurtigt og billigt verdensmester i Excel.

Hvis du har mange år på bagen, behøver du ikke skrive alt din erhvervserfaring. Her kan du skrive dine seneste jobs på CV’et, samt de tidligere jobs du har haft, som er relevante ift. den stilling du søger nu. Hvis du søger et job som pædagog, behøver du måske ikke skrive bartenderjobbet på det gyldne CV. De to jobs er vidt forskellige og et job som bartender, gør dig bestemt ikke bedre stillet til jobbet som pædagog.
Til gengæld må du gerne skrive alle dine uddannelser på. De viser, hvilken vej du har valgt at gå, og hvad du vil med dit liv. Notér desuden alle de styrker og værktøjer, som gør dig egnet til jobbet.

Samtalen

Hvis din ansøgning resulterer i en jobsamtale, skal du også forberede dig hertil. Det vigtigste til en samtale er dog, at du er dig selv. Hvis du prøver at være noget du ikke er, gennemskuer de dig lynhurtigt. Hvis du alligevel slipper igennem nåleøjet, vil det være svært at skulle være en man ikke er, når først man har fået jobbet. Derfor skal du være dig selv og selvfølgelig sælge dig, for alle de ting du er dygtig til. Du skal heller ikke være bange for at fortælle dine mangler, da alle har noget, som de gerne vil blive bedre til. Uanset hvad, skal du altid huske på, at du er god nok, som du er. Og hvis de så kan se dig som en del af deres team, så er du den heldige vinder af et nyt job.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *